Domstol i Washington D.C. har givet Ørsted medvind i USA. Afgørelsen betyder, at arbejdet på endnu et stort havvindprojekt kan sættes i gang igen efter et politisk og juridisk benspænd.
En føderal domstol har fastslået, at Ørsted må genoptage anlægsarbejdet på havvindmølleparken Sunrise Wind ud for USA’s østkyst. Kendelsen kommer, efter at projektet i december blev sat på pause af de amerikanske myndigheder.
Det skriver DR.
Ørsted bekræfter afgørelsen og melder klar til at trykke på startknappen igen:
Læs også
Atomaftale på vej mod udløb: Advarsel fra Moskva vækker bekymring
Lækkede beskeder ryster nationen: Her er hvad kronprinsesse Mette-Marit skrev til Epstein
“Projektet vil genoptage anlægsarbejdet så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet for at levere pålidelig og billig strøm til delstaten New York,” skriver energiselskabet.
Midlertidig sejr i retten
Sunrise Wind har været ramt af et 90 dages byggestop, som USA’s indenrigsministerium udstedte med henvisning til national sikkerhed. Ørsteds datterselskab klagede, og klagen har opsættende virkning, indtil sagen er endeligt afgjort.
Ørsted understreger samtidig ønsket om dialog:
“Sunrise Wind vil tage stilling til, hvordan vi bedst muligt kan samarbejde med den amerikanske administration for at finde en hurtig og holdbar løsning.”
Radarer og sikkerhed
Ifølge amerikanske myndigheder frygter Pentagon, at vindmøllernes bevægelser kan forstyrre militære radarer. Kritikken bygger på en hemmelig rapport, som kun dommerne har adgang til. Ørsted har tidligere afvist, at projekterne udgør en sikkerhedsrisiko.
Sunrise Wind er omkring 45 procent færdigbygget, mens Revolution Wind, som også har fået grønt lys igen, nærmer sig afslutningen.
Læs også
Fortsætter med at få pisset i kog hos borgerne: Nu igangsætter Trump nyt udskældt projekt
Donald Trump blev spurgt direkte ind til potentielt angreb: Hans svar vækker stor frygt verden over
National strejke lammer al offentlig trafik mandag: Næsten alle tog og busser holder stille