Fra og med i dag bliver reglerne for kørsel under påvirkning markant strammet.
Fremover er det nok, at politiet finder spor af lattergas i blodet – så er det ulovligt at sætte sig bag rattet.
Lovændringen sidestiller lattergas med narkotika og betyder, at selv minimale mængder kan føre til frakendelse af kørekortet. Tiltaget kommer efter flere alvorlige ulykker, hvor førere ifølge politiet har været påvirket af den euforiserende gas.
Blandt dem ulykken i Tranbjerg sidste år, hvor tre folkedansere mistede livet, og episoden i Valby i august, hvor en 65-årig mand døde efter at være blevet ramt af en 17-årig bilist.
Læs også
Mistede sin mand for to uger siden: Nu tager Birthe Neumann bladet fra munden
Så gik den ikke længere: DMI melder om årets første sne
Transportminister Thomas Danielsen (V) understreger, at der ikke længere er plads til fortolkning:
“Jeg har sagt meget tydeligt, at vi ikke vil acceptere lattergas i trafikken, og fra i dag gælder det, at politiet kan slå ned på selv det mindste spor af lattergas i blodet,” fortæller han i en pressemeddelelse.
Hidtil har det krævet bevis for, at gassen reelt påvirkede førerens evne til at køre. Nu er det tilstrækkeligt, at den kan påvises i blodet. Ifølge Transportministeriet medfører et førstegangstilfælde som udgangspunkt tre års ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde svarende til en månedsløn. Ved gentagelse kan sanktionen udvides til fængsel og fem års frakendelse af førerretten.
Direktør i Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt, mener, at den nye lov sender et klart signal:
“Vi har set flere forfærdelige ulykker, hvor bilister har været påvirket af lattergas. Og det er fuldstændig selvindlysende, at man ikke hører til i trafikken, når man sidder bag rattet og inhalerer en gasart, som i tilstrækkelige mængder gør, at man mister bevidstheden, siger han i en kommentar til Ekstra Bladet.
Han tilføjer i en skriftlig udtalelse, at det giver sig selv, at man ikke hører til bag rattet, når man indtager en gas, der kan få én til at miste bevidstheden.
Siden sommeren 2023 har det desuden været forbudt at besidde lattergas på offentlige steder uden et anerkendelsesværdigt formål. Med den nye lov bliver grænsen for, hvad der tolereres i trafikken, nu helt fjernet.
Læs også
Nyt skærpende krav hos sædbanker: Minimumskrav til IQ før man kan donere sæd
Rystende studie: Kvinder i visse joptyper har større risiko for at opleve en spontan abort
Borgerforslag får massiv opbakning fra danskerne: Det skal være gratis
Coop-medlemmer skal glæde sig: Du får penge tilbage, hvis…