Efteråret er landet, og med det følger den velkendte cocktail af hoste, feber og næsespray.
Men i år er coronaen ikke helt, som den plejer at være. De to nye varianter af Omikron, kaldet Stratus og Nimbus, har ændret billedet af, hvordan sygdommen viser sig.
“Vi tror, at XFG kommer til at dominere i denne sæson,”
siger overlæge ved Statens Serum Institut, Bolette Søborg, ifølge B.T.
De to varianter, XFG (Stratus) og NB 1.8.1 (Nimbus), spreder sig begge globalt, men Stratus har ifølge både Verdenssundhedsorganisationen og danske sundhedsmyndigheder fået godt fat. WHO betegner den som en “variant under overvågning”, fordi den er særligt smitsom – dog uden at føre til mere alvorlige sygdomsforløb.
Læs også
DMI melder ud om efterårsferien: Sådan bliver vejret fredag og ugen frem
Har nægtet at udtale sig: Nu bliver Mette Frederiksen TVUNGET til at komme med en forklaring
Her er smitten kommet – og stigende
De nyeste tal fra Statens Serum Institut viser, at smitten stiger i Hovedstaden og Region Midtjylland, mens resten af landet indtil videre ligger stabilt.
Hos mange danskere vil det klassiske symptom med mistet lugtesans ikke længere være det eneste tydelige tegn på covid. Stratus giver i stedet typisk hæshed og tør hoste, mens Nimbus kan mærkes som en skarp, nærmest “barberbladslignende” smerte i halsen, som udenlandske eksperter har beskrevet det.
“Allerede sidste år, så vi symptomer, der ikke var rene luftvejssymptomer, så nye symptomer er ikke udelukket,”
siger Bolette Søborg.
Ifølge Sundhed.dk rammer de to nye varianter stadig med de velkendte symptomer som hoste, feber, muskelsmerter og hovedpine, men også maveproblemer, appetitløshed og kvalme ses hos nogle.
Corona opfører sig med andre ord stadig som en lunefuld gæst – bare med nye manerer denne sæson.
Læs også
Motorvej helt spærret: politibil i uheld under eftersættelse
Lidl sænker prisen på over 100 varer: Disse hverdagsprodukter bliver mærkbart billigere
Lige nu: 60 lysende objekter samlet i den danske nattehimmel
DMI melder ud: Nu gik den ikke længere