Du er måske ikke klar over det, men faktisk kan du få servicefradrag på reparationer af hårde hvidevarer som fx vaskemaskine, opvaskemaskine, komfur og køleskab. Fradraget er indført for at fremme reparationer frem for at købe nyt.
I 2025 er servicefradraget på 17.500 kr. pr. person og kan bruges i både helårs- og fritidsboliger.
Er udgiften fx 1.000 kr. til reparation af en vaskemaskine, så sparer du ca. 250 kr. i skat, så det kan være med at betale noget af regningen.
“I 2026 stiger servicefradraget til 18.300 kr. pr. person. Ægtefæller eller samlevende med fællesøkonomi kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt. Ægtefæller skal dog indtaste hver sin andel af fradraget. Håndværkerfradraget på grønne istandsættelser stiger desuden til 9.000 kr. i 2026, mens det i 2025 var 8.600 kr.,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC, ifølge en pressemeddelelse.
Læs også
Putins hybridkrig når nye højder: Snart vil bevæbnede droner være at finde i Danmark
Her er de 4 stjernetegn, der kun bliver flottere med tiden
Det er ikke afgørende for fradraget, om reparationer af hårde hvidevarer sker efter en fast pris eller for medgået tid.
Skatterådet fastslog i afgørelsen fra den 6. oktober, at det ikke spiller en afgørende rolle for at få servicefradraget, om lønudgiften beregnes ud fra det gennemsnitlige tidsforbrug.
Lønudgiften skal dog svare til det gennemsnitlige tidsforbrug ved reparation af den konkrete type hårde hvidevarer, fx en vaskemaskine.
Servicefradraget på hårde hvidevarer gælder kun til og med den 31. december 2027.
For at få fradraget skal:
- beløbet være betalt digitalt, fx via Dankort, MobilePay eller Netbank
- det være oplyst, hvem der har udført arbejdet i form af et CVR- eller CPR-nummer
- der være en adresse og dato for, hvor og hvornår arbejdet er udført.
Du kan læse om de generelle betingelser for håndværker- og servicefradrag på skat.dk.
Læs også
Alle skifter deres gulvvarme: Denne løsning er både billigere og mere energibesparende
Kun få bilister kender reglen: Ved denne hastighed er det tilladt at overhale højre om
Dansk filmstjerne vågnede op med 50 millioner på kontoen: I det øjeblik blev alting dødt
Giver penge til borgere med ‘lav indkomst’: Du skal reagere inden den 3. november