Ældre danskere er i stigende grad optaget af at holde gnisten i soveværelset, og salget af potensmidler har taget et markant spring de seneste år.
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der blandt mænd over 65 er sket en stigning på 26 procent i salget af præparater som Viagra fra 2020 til 2024.
Det skriver DR
Det svarer til knap 4,7 millioner doser sidste år mod 3,5 millioner for blot fire år siden, når der korrigeres for udviklingen i antallet af ældre mænd.
Læs også
Dansker skal bevise sit køn for at kunne komme til VM: “Det virker spøjst”
Geggo deler stor nyhed: Til oktober sker det
Ifølge eksperter er forklaringen todelt. Lektor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, Birgitte Schantz Laursen, peger på, at seniorer i dag lever mere aktive liv og tillægger et godt sexliv stor betydning for parforholdet.
Samtidig er det en frigjort generation, der nu er blevet ældre.
“Vi har en 68’er generation, der stod for ungdomsoprøret og den seksuelle frigørelse. De har taget den frigørelse med sig ind i deres seniortilværelse, og de forventer et aktivt sexliv,” siger Bjarke Oxlund, leder af Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Sex er ligeså vigtigt som mad og drikke
For Lars Dyrehauge, der er opereret for prostatakræft, har lysten ikke sluppet taget, og potenspiller er blevet en fast del af hverdagen.
“Det er næsten lige så vigtigt for mig at kunne få sex, som det er at spise og drikke. Det giver en befrielse i kroppen, det giver en rigtig god følelse,” fortæller han.
Potensproblemer kan både skyldes sygdomme som diabetes og prostatakræft samt naturlige aldringsprocesser som åreforkalkning og hjertekarsygdomme.
Oxlund påpeger, at det også handler om ændrede parforholdsdynamikker, hvor færre bliver sammen af praktiske årsager.
Det åbner for, at flere ældre søger nye partnere og dermed prioriterer et velfungerende sexliv.
Den udvikling afspejles også i populærkulturen, hvor programmer som “Hotel Romantik” har bragt ældres kærlighedsliv frem i rampelyset.
Alt tyder på, at forventningen til det erotiske ikke længere er forbeholdt de unge.
Læs også
Stort flertal af danskere vil forbyde rygning på offentlige steder
HIV-smitte er steget med 2000% blandt russiske soldater
DR-stjerner spiste middag sammen: Vil ikke afvise fremtidig forhold
Henrik bruger 100.000 om året for at forlænge sin levetid: Forskere advarer ham
Længe ventet sommermelding: Her melder DMI om 24 grader
Sådan undgår du skolestarts-mareridtet – eksperternes råd kan redde dit barns hverdag