Kaotiske scener udspillede sig på en legeplads i Oslo, da en 54-årig kvinde ifølge anklagemyndigheden forsøgte at dræbe en treårig dreng.
Midt blandt legende børn og forældre trak hun ifølge vidner en kniv og pressede den mod barnets bryst, mens hun råbte, at hun ville slå ham ihjel.
Det skriver VG.
Flere personer på stedet reagerede straks og fik sammen med drengens mor overmandet kvinden, inden politiet nåede frem. Drengen, hans mor og et vidne blev lettere såret, men ingen kom alvorligt til skade.
Læs også
Pludselig opdagede han sin nabo på overvågningsbillederne: Hvad han gjorde, er utilgiveligt
Kvinden, der nu står tiltalt for drabsforsøg, nægter sig skyldig og beskriver selv hændelsen som “en spøg”. Forsvarsadvokaten oplyser, at hun modtager behandling i sundhedsvæsenet, og at der skal laves en vurdering af hendes mentale tilstand.
Læs også
Finansminister melder ud om elbiler: Vi har nået målet – så nu indfører vi moms
NASA deler billeder af bekymrende fænomen, der kan ses fra rummet: Kan du se hvad det er?