Selvom han aldrig har haft titel af prins, har Marius Borg Høiby længe befundet sig tæt på kongefamiliens privilegier.
Nu må den 28-årige søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit dog se sig frataget et af de mest eksklusive symboler på sin særlige tilknytning til det royale liv – et diplomatpas.
Beslutningen, som både det norske Udenrigsministerium og kongehuset bekræfter over for SE & HØR i Norge, betyder, at Marius fremover skal rejse med almindeligt pas som alle andre borgere.
Ifølge kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, er det en konsekvens af den regel, som gælder for familiens øvrige medlemmer:
Læs også
Vanvidsbilist fanget: Kørte 320 kilometer i timen
Hun sutter på dem, inden hun sælger dem: Du gætter aldrig, hvad hun får op til 4.200 kroner for
“Andre i kongefamilien skal bruge almindeligt pas, efter de fylder 18 år.”
Misbrugt diplomatpas
Det turkise diplomatpas, som Marius har haft siden barndommen, er ellers forbeholdt kongelige og enkelte udpegede embedsmænd, og giver blandt andet adgang til lettere grænsekontrol og fordele i internationale lufthavne.
Ifølge kongehuset fik han det oprindeligt, fordi han ofte rejste sammen med familien.
Men ifølge oplysninger, som SE og HØR bragte sidste år, har Marius gentagne gange brugt passet til private rejser uden følge af kongehusets øvrige medlemmer.
Det har udløst kritik, fordi diplomatpasset netop ikke er tiltænkt ferieformål.
“Han har ikke haft ret til at bruge det på den måde,” udtalte en kilde dengang og understregede, at passet udelukkende er beregnet til officielle ærinder.
Kronprins Haakon bekræftede i august 2024, at Marius havde haft adgang til diplomatpasset hele sit liv, men nævnte ikke, at det også var blevet benyttet til private udflugter.
Nu er privilegiet væk, og med det en påmindelse om, at forbindelsen til kongehuset ikke længere giver adgang til alt.
Læs også
Populær skuespiller død efter hjernetumor: Blev kun 33 år
17.000 evakueret i tysk by efter fund af gammel bombe
Kunne Titan-ubådskatastrofen være undgået? Rapport afslører nye detaljer
Redningsaktion fik tragisk udfald: Dansker og nordmand fundet døde